Databaseret kundeindsigt

Vi har udviklet en teknologi der benytter kunstig intelligens, sensorer og dataanalyse til at give dig brugbar viden om dine gæster, så du kan maksimere din forretnings fysiske tilstedeværelse.

Butikker på internettet har længe arbejdet med struktureret analyse af hvor deres kunder kommer fra, hvordan de bevæger sig rundt på hjemmesiden, hvor lang tid de bruger, om de er genbesøgende, hvor meget de køber for, samt en lang række andre parametre. Alt sammen for at forbedre købsoplevelsen og skabe øget konvertering.

Dette er nu muligt at gøre i den fysiske butik. Med vores teknologi, som vi kalder Catsense, er det muligt at kvantificere kundernes adfærd i de fysiske butikker og endda uden at kunderne skal forstyrres i deres oplevelse. Opsamlingen af data sker kontinuerligt og automatisk og der skal hverken installeres eller downloades noget på de besøgendes telefoner. Vi går nemlig ikke på kompromis med gæsteoplevelsen, som er et af vores største fokusområder, sammen med datasikkerhed og værdien i den kundeindsigt der præsenteres.

Vi hjælper retailbutikker og detailhandlen med at tage dataunderstøttede beslutninger, forbedre den fysiske oplevelse, øge indtjeningen og dokumentere effekten af marketingkampagner.

Muligheder og vædiskabelse

  • Fra gade til butik (Draw-in rate)
    Hvor stor andel af de forbipasserende stopper op, samt hvor stor en andel kommer ind i butikken.
  • Butiksoplevelsen (Average dwell time & behavioral patterns)
    Hvor lang tid bruger de besøgende i butikken og hvordan bevæger de sig mellem de individuelle zoner.
  • De gode kunder (Retention rate)
    Hvor mange af de besøgende er genbesøgende. Plus hvor mange gange har de været der før og hvor lang tid går der mellem genbesøg.
  • Marketing (Cross channel)
    Databaseret indsigt i effekten af markedsføring (online og offline) ift. at drive flere kunder ned i de fysiske butikker.
    Indsigt i om besøgende på f.eks. messer og pop-up butikker kommer i de fysiske butikker efterfølgende.
  • Best practice (Benchmarking)
    Sammenligning af egne butikker og performance ift. forskellige analyse punkter.

 

Hvordan

Vores løsning består af små sensorer der diskret kan placeres rundt omkring i butikkerne. Her registrerer de smartphones der kommer inden for sensorens rækkevidde og sporer dem indtil de forlader området. Datamålingerne bliver kørt igennem nogle avancerede algoritmer der omdanner data til indsigt og giver indblik i de relevante analysepunkter som for eksempel opholdstid, bevægelsesmønstre og genbesøg. Databehandlingen tager højde for både personale og beboere i området.

Rapportering sker automatisk gennem en ugentlig mail med nøgletal, men kan også leveres som et online dashboard. Vi laver desuden altid workshops med vores kunder for at maksimere den værdi indsigten giver, da der ofte findes guldkorn i samspillet med jeres specifikke butiksindsigt.

.. og hvis det ikke er nok

Hvis det ønskes så kan data beriges yderligere med f.eks. en eksisterende kundetæller, indextal og/eller vejrdata.

 

Om os

Innovation Lab har arbejdet med koblingen mellem teknologi og retail siden 2001. Både i forhold til nye forretningsmodeller, nye butiksformater og som teknologi rådgiver til branchen. Altid med det formål at skabe værdi for virksomheder gennem indsigt i, og brugen af, fremtidens muligheder.

Innovation Labs unikke styrke ligger i en bred, ny og international velfunderet viden inden for teknologi, brugere, forretning. Den viden bruger vi til at gøre udviklingen relevant og brugbar, så vi sammen med vores samarbejdspartnere kan omsætte den i konkrete tiltag og værdifulde nye produkter og tjenester.

Innovation Labs kundekreds strækker sig fra internationale kæmper som SonyEricsson, Samsung og Mars til hjemlige brands som B&O, Oticon og AP Møller Mærsk. Vores teknologi Catsense skaber allerede værdi hos nytænkende butikker, innovative festivaler og strategiske turismeorganisationer og attraktioner.

 

Sikker håndtering af data

Vi overholder både Datatilsynets retningslinjer såvel som EU’s persondataforordning. Dette er vigtigt da ingen kunder og brugere skal være nervøse for om de kan genkendes eller om deres data bliver brugt imod deres vilje. Opsamlet data vil blive anonymiseret og krypteret og kan således ikke bruges til at identificere specifikke personer.

Next Step

Hvis I vil høre mere eller er interesserede i at køre et testforløb, så kontakt os i dag.